Nyheder

Ansøgninger 2026

27-3-2026
Mindefonden har også i 2026 mulighed for at uddele legatportioner.
Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos formanden for Mindefonden, Leo Pedersen, eller hentes her på hjemmesiden.
Ansøgningsfristen er den 1. maj 2026, hvor ansøgningsskemaet skal være formanden i hænde.

 

Ansøgninger 2025

I år mistede vi desværre vores mangeårige og engagerede bestyrelsesmedlem Ejvind Jepsen.
Ejvind har gennem en årrække ydet en uvurderlig indsats for fondens arbejde.
Hans lokalkendskab og stærke værdier har sat et tydeligt præg på fondens arbejde og vi er taknemmelige for den indsats, han har ydet gennem årene.

Fonden har i år uddelt i alt 31.000 kr. til tre lokale formål:
– Folkekirkens Nødhjælps butik i Tørring
– Cafeen i Tørring Idrætsforening
– Håndboldafdelingen i Tørring Idrætsforening

Vi er glade for at kunne støtte disse initiativer, som alle gør en stor forskel i lokalområdet.

 

Ansøgninger 2024

I 2024 er det 75 år siden, at Arne Falentin Olesen begyndte som kanoudlejer i Tørring. Nedenfor under ”ansøgninger 2019” kan man læse nærmere om starten i 1949.

Mindefondens bestyrelse kunne glæde sig over, at fondens værdipapirer havde givet et pænt afkast, så man kunne uddele legater på i alt kr. 61.250.

Mindefonden havde modtaget ansøgninger til et langt større beløb, så man måtte skuffe nogle ansøgere. Bestyrelsen valgte at støtte Tørring Handelsstandsforening (julebelysning), Grundejerforeningen Spurvevej (gyngestativ til legeplads) og Nederbylunds Vennekreds (køreposer/regnslag til kørestole til plejehjemmet).

 

Ansøgninger 2023

Bestyrelsen måtte konstatere, at udbyttet fra fondens værdipapirer var så dårlig, at det ikke var muligt at foretage udlodning af legater pr. 1. maj 2023.

Ansøgninger 2022

Bestyrelsen kunne glæde sig over, at udbyttet fra fondens værdipapirer var af en sådan størrelse, at Kanoudlejer Arne Falentin Olesens Mindefond var i stand til at udlodde legater for i alt kr. 72.247,50.

Ansøgningsfristen var den 1.maj 2022 og efter ansøgningsfristens udløb var der som sædvanligt kommet mange gode ansøgninger, men dog ikke så mange som før coronaen.

Bestyrelsen har i år valgt at støtte Stordagplejen Kernehuset (trækano til legeplads), Fonden Gudenåcenteret (padel-anlæg ved Elementfabrikken), Folkekirkens Nødhjælps butik Tørring (udflugt for medarbejdere) og Nederbylunds Vennekreds (bustur – løvfaldstur).

Ansøgninger 2021

Bestyrelsen måtte konstatere, at udbyttet fra fondens værdipapirer også i 2021 er mindre end tidligere år og at der også i år – formentlig som følge af et lavere aktivitetsniveau på grund af coronaen – er indkommet færre legatansøgninger end sædvanligt. Det blev derfor besluttet kun at udlodde legater til et beløb af kr. 10.000.

Ansøgningsfristen var den 1. maj 2021.

Næste ansøgningsfrist er den 1. maj 2022, men der er åbent for indsendelse af ansøgninger hele året, har vi ingen midler til rådighed på ansøgningstidspunktet, vil ansøgningen blive gemt  og behandlet sammen med de ansøgninger, der er indkommet ved fristens udløb den 1. maj 2022. Bemærk den frist, der er nævnt i ansøgningsskemaets første afsnit, med hensyn til igangsætning af projektet.

Ansøger vil få svar senest udgangen af maj 2022.

Ansøgninger 2020

Udbyttet i 2020 var mindre end i 2019, men Kanoudlejer Arne Falentin Olesens Mindefond var alligevel i stand til at udlodde legater for i alt kr. 30.000.

Ansøgningsfristen var den 1. maj 2020, og efter ansøgningsfristens udløb, var der kommet få, men gode ansøgninger. Også her havde coronaen meldt sin ankomst, hvilket afspejlede sig i manglende mødeaktiviteter i foreningerne.

Vi har i år valgt at støtte Tørring Idrætsforening (svømme- og triathlon afd.). Nederbylunds Vennekreds (julebelysning), samt Tørring Idrætsforening (Triathlon ungdom).

Ansøgninger 2019

Udbyttet i 2019 var ikke så stort som det foregående år, men alligevel har Kanoudlejer Arne Falentin Olesens Mindefond været i stand til at udlodde legater for i alt kr. 50.000.

Ansøgningsfristen var den 1. maj 2019 og efter ansøgningsfristens udløb, var der som sædvanligt kommet mange gode ansøgninger.

Bestyrelsen har i år valgt at støtte Tørring Idrætsforening (svømmeafdelingen), Tørring Idrætsforening (Triathlon ungdom), Frivillighuset Tørring (Projektor m.m.), samt bygning af orangeri på legeplads ved Naturbørnehaven Myretuen.

Jubilæumsår
Jubilæumsår for kanoudlejer Arne Falentin Olesen:
I 2019 er det 70 år siden, at Arne Falentin Olesen startede virksomhed med udlejning af kanoer på
Gudenåen fra Tørring.

I tiden efter 2. verdenskrig var der kun begrænsede muligheder for at rejse til udlandet og den hjemlige
turisme fik en opblomstring. I 1949 begyndte Arne Falentin Olesen i en alder af 22 år at leje kanoer ud på
hobbyplan med 3-4 kanoer. Det var trækanoer, som kostede omkring 300 kr. stykket. Dagsprisen var 7 kr.
for leje af kanoen. Tørring Kanofart kom virksomheden til at hedde.

De første år gav underskud, men efter få år havde Arne Falentin Olesen mulighed for at købe ejendommen
på Aagade i Tørring med Gudenåen som nærmeste nabo, hvor han selv udlejede kanoer i næsten 60 år.
Også i år har Kanoudlejer Arne Falentin Olesens mindefond mulighed for at udlodde legater.

Ansøgninger 2018

Fonden har i 2018 haft et pænt udbytte af sine værdipapirer og kunne i maj måned 2018 uddele legater på i alt kr. 120.150.

Ansøgningsfristen var den 1. maj 2018 og vi modtog som sædvanlig mange og gode ansøgninger, men har på grund af begrænsede midler ikke mulighed for at imødekomme alle ønsker.

Vi har i år valgt at støtte genetableringen af en offentlig legeplads på hjørnet af Engvej og Solfang i Tørring og anlæggelse af en hundemark på Spurvevej i Tørring. Herudover har vi ydet beløb til Nederbylunds Vennekreds, Åfolket, Tørring- Hammer lokalhistorisk forening, Tørring Idrætsforening (Fodbold ungdom) og Grundejerforeningen Spurvevej til diverse projekter.

Fonden kan ifølge vedtægterne kun støtte aktiviteter i Tørring kirkesogn.

Ansøgninger 2017

Fonden har i 2017 uddelt legater på i alt kr. 51.000 til 4 ansøgere.